Bolius Shop

Du har valgt:

Mit sommerhus
Vært: Signe Ryge Petersen

Otte afsnit på i alt fire timer

(Denne DVD kan kun købes her på Bolius.dk)

Danmarks smukkeste sommerhuse
Tag med på en guidet rundtur i 16 af Danmarks smukkeste og mest spændende sommerhuse.

Følg med Signe Ryge Petersen rundt i landet, og se med når de inspirerende sommerhuse bliver vist frem af ejerne. Her er alle epoker og stilarter repræsenteret, fra det traditionelle til det moderne. Undervejs sætter arkitekt Christoffer Harlang de enkelte sommerhuse ind i en større arkitektur- og kulturhistorisk sammenhæng.

Ingen andre steder får du denne sjældne mulighed for at kigge inden for i disse unikke sommerhuse.

Husene er tegnet af nogle af Danmarks bedste arkitekter gennem tiderne, og de har hver især haft en klar idé om det hus, de tegnede, grunden og placeringen - og om den måde, man skal leve på i netop det hus.

Otte udsendelser
De otte udsendelser varer en halv time hver. De er produceret af Easy Film for TV2 Charlie, der viste dem i sommeren 2006. Hvert afsnit gennemgår to sommerhuse.

Første afsnit dækker Rytterhuset i Ålsgårde til kunstneren Frants Henningsen af arkitekten Martin Nyrop og Bo Ramlyngs sommerhus. Andet afsnit viser Danmarks nordligste hus, opført af Thorvald Jørgensen og Knud Holschers hus. Tredje afsnit gennemgår Bjælkehytterne i Tibirke bakker, som er tegnet af Olaf Forchhammer - og Mads Bjørn Hansens sommerhus i Tisvilde. Fjerde afsnit rummer Frits Schlegels sommerhus ved Vejby Strand og Mads Lützens hus i Veddinge Bakker.

I afsnit fem kan man se Arne Jacobsens sommerhus fra 1956 i Tisvilde og Jørgen Taxholms hus i Odsherred. Sjette afsnit gennemgår Korshagens eget sommerhus i Odsherred og Michael Christensens sommerhus nær Frederiksværk. Afsnit syv viser Bornebuschs sommerhus fra 1967 og Mette Langes hus ved Præstø. I ottende og sidste afsnit ser man Arkitekt Flemming Skudes to huse Con Cave og Himmelhuset.

Medfølger: Booklet med yderligere informationer om sommerhusene.

DVD’en er udgivet af Bolius Boligejernes Videncenter med støtte fra Realdania.

DKK39,00
Porto: DKK 25,00



Du har ikke lagt nogle varer i kurven. Kurven opdateres efterhånden som varene lægges i.
Go to shopping cart